Ohara Koson (1877-1945)

Nøkkeroser i stille vand, ca. 1925

220 kr
Size:

Køb 2 og få den 3. gratis. Vælg frit mellem alle vores plakater.

På engelsk kaldes de ’water lilies’, på dansk kalder vi dem ofte åkander, men i virkeligheden hedder de nøkkeroser, disse smukke, farvestrålende vandplanter, der hvert år blomstrer i hvid, lyserød, gylden og lilla. Også i Japan findes et væld af nøkkeroser, som samtidig udgør en uundværlig del af den helt særlige japanske havekunst, hvor formklippede buske, hængende blåregn og sirlige stensætninger hæver sig over rislende vandfald og små, skønne fiskedamme.

Dette smukke billede af lyserøde nøkkeroser i stille vand er taget fra den spektakulære samling af blomsterbilleder skabt af den japanske shin-hanga-kunstner Ohara Koson i starten af 1900-tallet. Nyd dette stille vidne om naturens uendelige skønhed, sjælens renhed og hjertets evige stræben efter fred og harmoni.

Størrelse og pris
30 x 40 cm: 220,- kr.
50 x 70 cm: 390,- kr.
Prisen er uden ramme.
Køb 2 og få den 3. gratis. Vælg frit mellem alle vores plakater.

Japansk plakat på olivengrøn væg

Vores flotte indretningsbillede er stylet af Høeg+Møller i København og fotograferet af Søren Staun.

Koson's shop in Tokyo

Der findes meget få billeder af Ohara Koson, og de er alle meget utydelige. Til gengæld har vi fundet dette fine fotografi af Watanabe Shozaburos butik i Kyobashi, som er det gamle handelskvarter i Tokyo. Shozaburo var Ohara Kosons agent og forlægger fra 1926 frem til hans død, så vi ved, at Kosons billeder blev solgt i den lille butik. Fotografiet er taget i 1940.

3 for 2 - tilbud på plakater

Når du køber 2 plakater hos PaperDonkey, får du den 3. gratis. Tilbuddet gælder alle vores kollektioner, og du kan frit vælge mellem alle vores plakater. Rabatten fratrækkes automatisk, inden du betaler.

Ligesom den kinesiske kunst bygger den japanske kunst på ældgamle traditioner, hvor særligt træsnittet og trykkunsten har spillet en afgørende rolle. Allerede fra det 12. århundrede kan man genkende den særlige japanske stil. Fra 1700-tallet og frem finder man hele værksteder af billedskærere, der samledes for at skabe de komplicerede trykplader af træ.

Vi skal dog helt frem til slutningen af 1800-tallet, før de japanske træsnit nåede til Europa, hvor de for første gang blev vist på de store Verdensudstillinger i Paris.

Og hvilket vidunder, der åbnede sig! I en tid, hvor den europæiske kunst var både pompøs, overhængt og ensrettet af akademierne, kom japanerne med et helt nyt og minimalistisk formsprog: Den simplificerede farvepalet, den enkle streg, det særlige fravær af skygger og ikke en mindst den vidunderlige, sanselige og drømmende æstetik, som kendetegner Solens Rige.

Intet under at publikum var henrykte, og intet under at de europæiske kunstnere fandt en berusende kilde til ny inspiration. Vi ser det hos Henri de Toulouse-Lautrec, hos Edgar Degas, hos Pablo Picasso og hos Vincent van Gogh – og vi ser det ikke mindst hos alle de store impressionister, der så tydeligt var bjergtaget af den japanske lethed og elegance.

Vi sender plakaten i et smukt, grønt paprør, hvor den er godt og sikkert beskyttet. Så snart plakaten er afsendt, modtager du automatisk en mail fra GLS, hvor du selv kan vælge, om du ønsker at modtage den derhjemme eller i en pakkeshop. Hvad du vælger, er helt op til dig, og vi betaler naturligvis fragten.

De viste priser er uden ramme. Vi sælger ikke rammer i vores webshop, da glasset desværre ofte går i stykker i posten. Du kan dog let finde en ramme i din lokale rammeforretning, møbelbutik eller byggemarked. Hvis du bor i nærheden af København, er du også meget velkommen i vores smukke butik, hvor vi har masser af flotte rammer. Adressen er Østergade 26 på Strøget lige over for Burberry og Magasin du Nord.

Flere plakater...