GOYO HASHIGUCHI · Fantastiske kvindeportrætter fra ca. 1920
Her har vi en sand mester fra den såkaldte shin-hanga æra i japansk kunst! Goyō Hashiguchi (1880-1921) er berømt for sine fantastiske kvindeportrætter, der kombinerer både klassiske og moderne elementer.
Hans far var samurai i Kagoshima i Japan og sørgede for, at sønnen fik eneundervisning, allerede fra han var 10 år gammel. Som ung blev Goyō Hashiguchi optaget på kunstakademiet i Tokyo, hvorfra han dimitterede i 1905.
Alle Goyō Hashiguchis billeder er træsnit, dvs. de er fremstillet ved hjælp af træblokke, der er skåret i hånden. Nyd disse sanselige billeder fra en af Japans store mestre. Du kan både købe dem her på siden og naturligvis også i vores flotte butik i Bernikowgården i København.